11. DAG

LEGENDA AUREA

(del V/ VIII)

Men kejseren talte til jomfruen: "O du ædle pige, skån din ungdom: Således skal du efter kejserinden kaldes Den Første i mit palads, og jeg vil lade lave et billede af dig og stille det op midt i byen, og alle og enhver skal tilbede dig som en gudinde". Jomfruen svarede: "Tal ikke til mig om sådanne ting, som det er en synd at tænke på; vid, jeg har givet mig som brud til Kristus, han er min hæder og min kærlighed, min sødme og min morskab, fra den kærlighed kan hverken smiger eller pine skille mig". Da blev kejseren vred og lod hende afklæde nøgen og slå med skorpioner, og dernæst lukke inde i et mørkt fængsel. Der lod han hende være 12 dage uden mad. Nu begav det sig, at kejseren på grund af vigtige sager måtte ride af lande. Da gik kejserinden opflammet af stor kærlighed med krigsøversten Porphyrio ved midnatstid til det fængsel, hvor jomfruen var. Da hun gik ind til hende, så hun fængslet oplyst af umådelig glans, og engle salve jomfruens sår. Da tog Katharina til orde og prædikede for kejserinden om de himmelske glæder og omvendte hende til kristentro; og forudsagde til hende, at hun ville vinde martyrkronen. Således trak de talen ud, til det var midnat. Da Porphyrius hørte alt dette, faldt han ned for jomfruens fødder og modtog kristentroen sammen med 200 riddere. Men da kejseren havde befalet, at hun i 12 dage ikke fik mad, sendte Kristus hende en hvid due fra himlen, som styrkede hende med himmelsk næring. Dernæst kom Herren selv til hende med englenes og jomfruernes hærskare og sagde til hende: "Datter, erkend din skaber, for hvis navn du har påtaget dig en møjsommelig kamp: Vær uforsagt, thi jeg er med dig".

Da kejseren kom igen, lod han hende bringe til sig; da var hun blevet endnu smukkere, hun, som han troede, var blevet ødelagt af fasten. Da troede han, at nogen havde bespist hende i fængslet; og han befalede, at man skulle pine fængslets vogtere. Men hun sagde: "Jeg har ikke modtaget mad fra noget menneske, men Kristus Herren har næret mig gennem sin engel". Kejseren sagde nu: "Tag nu mit ord til hjerte og svar mig ikke med tvivlsom tale. Jeg begærer ikke at besidde dig som pige, men du skal herske som en mægtig og højt besmykket dronning i mit rige". Jomfruen svarede: "Bemærk du også mine ord, kejser, det beder jeg dig, og beslut med rigtig dom og prøvning, hvem jeg skal vælge: Den mægtige, evige, glorværdige og besmykkede, eller den svage, dødelige, uædle og vanskabte". Da sagde kejseren vredt: "Vælg et af disse to: Offer og lev, eller dø med udsøgt pine". Hun svarede: "Tøv ikke med at udtænke alle de pinsler du formår, thi jeg længes efter at bringe mit kød og blod til Herren, da han selv engang har ofret sig for mig. Thi han er min Gud, min elskede, min hyrde og min eneste brudgom". Da gav en dommer den rasende kejser det råd, at han på 3 dage skulle lade lave 4 hjul, som var kantet med jernsave og spidse søm; den tunge pine skulle sønderskære hendes krop, så de øvrige kristne ville blive skrækslagne over en sådan døds bitterhed. Det blev befalet, at to af hjulene blev bevæget i een retning, men to i den anden, altså at det ene par kørte nedad og det andet opad, og jomfruen altså blev sønderrevet af dem. Da bad Sankt Katharina Herren om at ødelægge værket til sit navns pris og til det omkringstående folks omvendelse. Se, da kom Herrens engel og ødelagde værket med stor vildskab, så 4000 hedninge blev dræbt derved. Dette så kejserinden oppe fra paladset; hun havde indtil nu forholdt sig skjult; da steg hun straks ned og skældte kejseren ud for hans store grusomhed. Han blev derover meget vred, og da kejserinden ikke ville ofre, befalede han, at man først rev brysterne af hende, og dernæst huggede hovedet af hende. Da hun blev ført til torturen, bad hun Sankt Katharina om at bede for hende til Gud. Hun svarede: "Frygt ikke, kejserinde elsket af Gud, thi i dag bliver det evige rige givet dig for dit forgængelige rige; du skilles fra den dødelige gemal og bliver forenet med den himmelske brudgom". Derved blev kejserinden meget styrket og opfordrede bødlerne til straks at gøre, hvad der var blevet befalet dem. Altså førte knægtene hende udenfor byen og rev med jernspyd hendes bryster af; dernæst huggede de hovedet af hende. Men Porphyrius tog hendes legeme og begravede det.

Den næste dag blev der spurgt efter liget af kejserinden, og kejseren befalede, at mange mennsker heromkring blev ført til døden. Da trådte Porphyrius frem og råbte: "Det er mig, som har begravet Kristi tjenerinde; og jeg har også antaget Kristi tro". Da blev Maxentius ude af sig selv og skreg med vild brølen: "O ve mig, hvor er jeg aldeles forladt og ynkværdig af alle mennesker. Thi se, Porphyrius, han som var min sjæls vogter og mit arbejdes eneste trøst, er nu også blevet forført". Da sagde de andre riddere, til hvem han klagede, således: "Vi er også kristne, og er beredt til at gå i døden". Da blev kejseren ganske drukken af vrede og befalede, at de allesammen med Porphyrius skulle halshugges, og deres legemer kastes for hundene.

 

ARKIV: DRAPERI/DRAPERY


"Ikon", 1991

 

DAGENS GENSTAND: TEPOTTE/TEA POT


BOG:
KYNISK OG FØLSOMT GODT OG HJÆLP­SOMT KÅDT OG FOR­BAVSENDE FLINKT OG FORFÆRDELIGT GLIMRENDE OG HEFTIGT SKØNT OG SPRAGLET PRAGTFULDT OG ANSTÆNDIGT NØJSOMT OG UDMÆRKET VIDTGÅENDE OG ABSTRAKT TÅLMODIGT OG OVERVÆLDENDE USKYLDIGT OG UBERØRT FORNEMT OG TILBAGETRUKKET PÆNT OG KATASTROFALT ROMANTISK OG HARMONISK VANVITTIGT OG BRÆNDENDE BERØMT OG FORNEMT HENRIVENDE OG FORTRÆFFELIGT BALSAMISK OG FINT FOLKELIGT OG SKØNT HVILENDE OG GAM­MELT KRAFTIGT OG FREMSYNET FORNEMT OG STÆRKT GÆSTFRIT OG SELVFØLGELIGT OPRØRSK OG SVINGENDE KOLDT, SANDT OG KAR­MOISIN­


UDSTILLING / AFTRYK/ KONCERT:




GÅ TIL 12. DAG




 CONTACT