En udstilling af
Kirsten Justesen

27.12.1996 - 16.02.1997

 

Fama-Fakta: Begyndelse

  1. Platform: Elementære handlinger høres ved simple genstande, dagligt kl. 12:15
  2. Bog: Sproget anmelder rygtet før det er hørt.
  3. Arkiv: Fikserer det sete, det usete og bliver selv set.
  4. Lyd: Den ene tone følger den anden. Henning Frimann dagligt kl. 15:30 - 17:00
  5. Ord: Siges og gentager sig selv.
  6. Aftryk: Gør det synligt, som ikke ses.
  7. Begyndelse: Brød og Vin den 27. december kl. 16:00 (præcis)
  8. Lys: Lovbefalet belysning. Jesper Kongshaug.

This introduction available in English

Udstillingen er en fortælling om og af rygter. Den skikkelse, der danner fortællingens heltinde over de 51 udstillingsdage, finder form ved netop rygtet.

Udstillingen består af aftryk og genstande, der forbinder sig med vores elementære sanser: Hvad kroppen rører, øjet ser og øret hører. Kroppen eller skikkelsen, som har afsat sporene, er fra-værende, men formuleres og beskrives gennem udstillingsforløbet.

Ved BEGYNDELSEN (åbningen) er en række fragmenter til stede. De får form i ord, i lyde, handlinger, aftryk og billeder. De frem-lægges som et sanseligt katalog i arkivformer. Forløbet udvikler sig efter et partitur, som langsomt op- og udbygges mod et crescendo, der slutter med KANONISERINGEN (sidste dag).

Hver dag fra kl. 12.15 bliver der udført et stigende antal hand-linger - een den første dag, to den næste, osv. Reallydene herfra vil indgå i en komposition for kirkens orgel. Kompositionen udvikler sig dagligt fra kl. 15.30 ved Henning Frimann.

De 51 dage former en imaginær skikkelse, omend hun er flygtig og mangfoldig i selve øjeblikket. Hun vil træde i karakter ved det rygte, som beskueren former. Rygtet vil løbe videre fra udstillingens sanselige attributter og den enkelte person og hermed skrive sig ind i den store fortælling.

Udstillingen åbner med BEGYNDELSE den 27. december 1996 til Brød & Vin kl. 16.00. Og lukker med KANONISERING den 16. februar 1997 til Hønsekødsuppe kl. 12.15.
Handling dagligt fra kl. 12.15. og med koncert fra kl. 15.30.

 

Kunsthal Nikolaj, Copenhagen

Åben dagligt 12-17, undt. 31.12

 


 




 CONTACT