2. DAG

FAMA - INSTANT SAINTS

Udstillingen er en fortælling, en fortælling skabt af rygter. Skikkelsen der danner fortællingens heltinde over de 51 udstillingsdage tager form - ved rygtet.

Udstillingen, der strækker sig fra tårn over øverste dæk til kirkerum og kor, bygges op af indeks der rummer fragmenter til vores elementære sanser: Hvad kroppen rører, øjet ser og øret hører. Selve kroppen eller skikkelsen, som fragmenterne er udsprunget fra og knyttet til, er fraværende, men formuleres og beskrives gennem udstillingsforløbet.

Ved BEGYNDELSEN er en række fragmenter til stede, og flere vil blive tilføjet i løbet af udstillingsperioden. De har form i det skrevne og det talte ord, af lyde, handlinger, aftryk og billeder. Forløbet udvikler sig efter et partitur. Det begynder enkelt, men efterhånden som tiden, de 51 udstillingsdage kl.12-17, bevæger sig fremad, tilføjes der flere og flere attributter. Attributterne lægges frem som et sanseligt katalog i arkivformer. Denne langsomme op- og udbygning mod et crescendo, slutter med en KANONISERING.

Attributter og kanonisering henviser til en sakral adfærd og strukturelt kan grebet ses som en spejling af en helgenindefortælling. Det kunne f.eks være fortællingen om den hellige Katharina af Alexandria, der blev halshugget 307 - en skikkelse om hvem, intet vides, men hvis rygte er dannet og udsmykket af legender. Som figur lever og styrkes hun igennem århundrederne i rygtet. Hendes figur har antaget forskellige skikkelser alt efter kulturerne, omstændighederne og menneskene.

I udstillingen er kroppen fraværende; den skabes imidlertid i beskueren. De kropslige fragmenter og aftryk, som udstillingen holder frem som attributter, er sanselige rygter, der lægger op til at blive fortalt videre. De 51 dage former således en imaginær skikkelse, omend hun er flygtig og mangfoldig i selve øjeblikket. Hun vil træde i karakter ved det rygte, som beskueren ultimativt selv former. Rygtet vil løbe videre fra udstillingens sanselige attributter og den enkelte person og hermed skrive sig ind i den store fortælling.

FAMA er navnet på rygtets gudinde hos oldtidens romere.
Kirsten Justesen, oktober 1996

 

ARKIV: BANNER/BANNERS


"Peace Piece", Louisiana, 1983


DAGENS GENSTAND: KVIST/TWIG


BOG:
BLIDT OG SVULMENDE
LYSENDE OG OPLØST
BEÅN­DET OG OVERLÆSSET
SNÆVERT OG UBEHAGELIGT
OPHØJET OG TAVST
RENSET OG LIGEGYLDIGT
BEGAVET OG ENGLELIGT
DRAMATISK OG SMUKT
DÅRLIGT OG ONDT
MODENT OG TANKEFULDT
BØL­GENDE OG ORIGINALT
GODT OG INTENST
POETISK OG VE­MODIGT
FAGERT OG SPILLEVENDE
KVALITATIVT OG FAMØST
SÆRPRÆGET OG PRYDELIGT
BEVIN­GET OG LYSENDE
VITALT OG LIVSHENGIVENT
SIRLIGT OG RISLENDE
KOMPLICERET OG TYST
FORNYENDE OG MELANKOLSK
STRAMT OG STADSELIGT
HEMMELIG­HEDS­FULDT OG ENKELT
LET OG OPADSTIGENDE
BODFYLDT, RIGT OG BLYHVIDT

 

UDSTILLING / AFTRYK/ KONCERT:


 

GÅ TIL 3. DAG




 CONTACT