7. DAG

LEGENDA AUREA

(del III/VIII)

Dernæst kom kejseren til paladset og talte til Katharina: “Vi har fornummet din veltalenhed og vi undrer os over din visdom. Men da vi var optaget af at ofre til guderne, forstod vi ikke alt; men nu vil vi fra begyndelsen af fornemme, af hvilken slags du er”.

Katharina svarede: “Det står skrevet: Du skal hverken rose dig selv eller skænde på dig selv. Sådant gør kun tåberne som bevæges af forfængelig berømmelse. Derfor bekender jeg min herkomst ikke af hoffærdighed og forfængelighed men af ydmyghed; thi jeg er Katharina, kong Costus’ eneste datter. Men selv om jeg er født i purpur og er blevet oplært i alle de frie kunstarter, så har jeg givet afkald på alt dette og har overgivet mig til Herren Jesus Kristus. Men guderne, som du tilbeder, kan hverken hjælpe dig eller andre. VÇ Jer usalige, som tilbeder billederne. Jeres guder er ikke hos Jer; når I anråber dem i Jeres nød, kommer de Jer ikke til hjælp i kummeren, de beskytter Jer ikke i faren”.

Da sagde kejseren: “Hvis det passer, hvad du siger, så tager hele verden fejl, og kun du taler sandhed. Men da enhver udtalelse skal bekræftes af 2 eller 3 vidner, så vil ingen tro dig, om du så var en engel og en himmelsk kraft; og du er dog kun en svag kvinde”.

Katharina svarede: “Kejser, jeg beder dig om ikke at lade dig overmande af din vrede; thi den vises gemyt skal være uforstyrret af forbitrelse. Derfor siger digteren: Den som hersker med tankerne, han er konge; men den som hersker med kroppen, han er knægt”.

Da sagde kejseren: “Jeg ser, at du vil fange os med slem klogskab, og at du vil trække talen ud med de naturlige mestres tankesprog”. Og da han så, at han ikke kunne modstå hendes visdom, bød han hemmeligt med breve, at alle grammatikkens mestre skyndsomst kom til Alexandrias rådhus; de ville modtage stor løn, hvis de kunne overtale den stridbare jomfru med deres grunde