15. DAG

LEGENDA AUREA

(del VII/ VIII)

Her skal vi lægge mærke til, at Sankt Katherina fremtræder forunderlig på fem punkter. For det første ved sin visdom, for det andet ved sin veltalenhed, for det tredje ved sin standhaftighed, for det fjerde ved sin kyske renhed, for det femte ved sin særlige værdighed.

For det første så fremtræder hun aldeles vidunderligt i visdom, thi al verdensvisdommens væsen var i hende. Men filosofien eller verdensvisdommen er delt i teori, praktik og logik. Teoriens kunst bliver igen ifølge nogle delt i tre dele, nemlig det intellektuelle, det naturlige og det matematiske. Sankt Katharina havde intellektuel erkendelse i visdommen af de guddommelige ting, det viste hun særligt i diskussionen mod mestrene, da hun viste dem, at kun een gud kan være sand og alle andre guder falske. Hun havde naturlig visdom i erkendelsen af lavere ting, det viste hun særligt i dialogen med kejseren, hvilket kan ses samme sted. Hun havde også matematisk visdom i foragten for alt jordisk; thi denne videnskab betragter, som Boetius skriver, formerne alene uden materie i abstraktionen; visdommen var i Katharina, i og med at hun trak sit hjerte væk fra al jordisk kærlighed. Det viste hun mod kejseren, da hun på hans spørgsmål svarede: “Jeg er Katharina, kong Costus datter. Men selv om jeg er født i purpur” etc. Det viste hun især overfor dronningen, thi hun formanede hende til at foragte verden, forsmå sit rige, og tragte efter det evige rige.

Praktik er også delt i tre dele, nemlig etik, økonomi og publik eller politik. Den første lærer om, hvordan man tilegner sig sæderne og smykker sig med dyder, og er beregnet på menneskene; den anden viser, hvordan man indretter sit hus godt, og er beregnet på husfædrene; den tredie lærer om, hvordan man regerer byen, folk og staten godt, og er beregnet på byernes herskere. Denne tredobbelte visdom var i Sankt Katharina. Hun havde den første, da alle gode sæder var i hende. Hun havde den anden, da hun regerede sit store hus, som var blevet hende efterladt, overmåde rosværdigt. Hun havde den tredie, da hun således belærte kejseren viist.

Logik er også delt i tre dele, nemlig demonstrativt, probativt og sofistisk. Det første er for filosofferne, det andet for retorikerne og dialektikerne, det tredie for sofisterne. Også denne tredobbelte visdom var i hende; thi det står skrevet om hende: “Hun disputerede mange ting med kejseren med forskellige syllogiske slutninger, allegorisk og metaforisk, dialektisk og mystisk”.