21. DAG

OVIDS forvandlinger

kap. III, v.356 f.:

EKKO

Han [Narcissus] sætter net for den springende hjort, og en nymfe med stemme ser ham, en nymfe, der ikke kan tie til andre, men ikke selv sige noget til nogen, den genlydssendende Ekko.

Endnu var hun en pige og ikke blot lyd. Men hun havde ganske den snaksomme skik, som hun stadigvæk ejer: at hun af alt, hvad hun hører, må repetere det sidste

Dette var Junos skyld. Thi når hun kunne ha grebet nymfer, der lå under Jupiters sky i bjergenes skove, sinkede Ekko gudinden med snak, så nymferne kunne nå at forsvinde. Det mærkede Juno dog snart, og hun sagde:

“Megen brug skal du ikke mer få af den tunge, du narrer mig sådan med, og kort bliver alt, hvad du siger herefter!” Hun sætter handling bag, men i slutningen af, hvad hun siger, blander Ekko sig dog ved at gentage hendes ‘herefter’.

(fortsættes)

(På danske vers af Otto Steen Due; Centrum, 1989)