36. DAG

Et forord danner per definition en begyndelse. Dette forord udgør begyndelsen på et katalog, der markerer afslutningen på et udstillingsforløb, en 51 dage lang proces, hvor genstande, visuelle spor og lyd er akkumuleret som en udfoldelse af udstillingens tema. Parallelt hermed er materiale, det oplyser temaet, med samme takt samlet på internettet. Det er dette materiale, der danner kernen i kataloget. Fama er den gamle romerske gudinde for rygtet, og udstillingen er et billede på den proces, hvorved forestillinger opbygges. Udstillingens tilblivelsesproces skal søges langt tidligere. I en vis forstand begyndte den for tre år siden, da Kirsten Justesen og jeg diskuterede planen for en udstilling i Nikolaj. Men man kan også mene, at den begyndte for mere end tyve år siden, da Kirsten Justesen i begyndelsen af halvfjerdserne begyndte at interessere sig for den hellige Katharina af Alexandria, der danner usynlig kerne eller en form for påskud for udstillingens tema. Eller det er måske kun et rygte? Ifølge legenden led den hellige Katharina martyrdøden i Alexandria i 307, 18 år gammel. Man har ikke historiske beviser for hendes eksistens, men hun er ikke desto mindre gennem århundrederne intenst blevet dyrket som helgen. Er hun ikke en historisk person, kan begyndelsen ikke fastlægges af hendes fødsel, men kunne så være, da man begyndte at fortælle historier om hende. Eller er begyndelsen snarere da man overhovedet begyndte at fortælle historier, fordi man begyndte at danne sig forestillinger om verden? Mennesker danner tilsyneladende per definition rygter. Hvem ved hvilke herlige rygter, der kan opstå af udstillingen? Måske vil man høre om mirakler i den gamle ærværdige reformationskirke? Jeg vil først og fremmest takke Kirsten Justesen for at have udformet Fama, en udstilling om tilsynekomst til os, til Nikolajs på een gang kirkelige og profane rum, ligesom jeg vil rette en tak til komponisten Henning Frimann, der står for udstillingens meget betydningsfulde lyddel. En varm tak til alle implicerede for samarbejdet omkring udstillingen. Her tænker jeg ikke kun på de ovennævnte, men også på Kirsten Justesens crew: Vibeke Asklund, Rikke Saaby Johansen og Kristoffer Ørum, på Joen Bille, Mads Hilden, Jesper Kongshaug, Kulturfabrikken, Ebbe Olsen, Mario Rageth, Kristian Ringling og Vester Kopi, som alle på forskellig vis har bidraget til udstillingens gennemførelse, på Artnode og Ture Wibrand (Genius®), der har bearbejdet materialet til Internettet, og på Bengt Adlers, Claus Altschul, Mikkel Bogh, Erik Meier Carlsen, Otto Steen Due, Henrik Juhl, Anne Knudsen, Jette Lundbo Levy og Mette Strømfeldt for artikler, oversættelser eller foto til kataloget. Selv når udstillingers udtryksmidler er minimale og kondenserede, er arbejdet det som regel ikke. Det gælder også i dette tilfælde.